Fredag den 25. oktober 2019 besøgte sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke Sjællands Universitetshospital i Næstved. Her blev han vist rundt på Onkologisk Afdeling af Julie Gehl og Niels Henrik Holländer, som er leadpartnere i Changing Cancer Care. Niels Henrik Holländer præsenterede resultaterne fra forløberen til Changing Cancer Care, InnoCan. Derudover blev også CCC præsenteret for ministeren, og han fik vist apparatet, som bruges til calcium elektroporation. Regionsrådformand Heino Knudsen deltog også i rundvisningen.