Den 29. august 2019 præsenterede Christina Louise Lindhardt, ph.d. og adjunkt, erfaringerne fra sine seneste tre års forskningsprojekter. Anledningen var FIERS: Temaevent om hjemmebehandling, arrangeret af Fonden til Innovation og Erhvervsfremme i Region Sjælland. Formålet med eventet var at dele den nyeste viden om hjemmebehandling, og det blev afholdt på Professionshøjskolen Absalon.
Christina Lindhardts oplæg ”Nytænkning i behandling af kræft for større livskvalitet og bedre sundhedsøkonomi” dækkede over udvikling og implementering af innovative og skånsomme løsninger, samt udbygning af fælles datagrundlag for behandling af de store kræftsygdomme.
Oplægget kan ses her: