I forskellige sjællandske hjem høres de bippende lyde fra et HemoScreen-blodprøveapparat regelmæssigt. Onkologisk afdeling på Næstved Sygehus har nemlig givet en række patienter med brystkræft et apparat med hjem, så de kan foretage en blodprøve i eget hjem. Det sker som en del af projektet Changing Cancer Care.
Inden patienterne får en HemoScreen med hjem, bliver de grundigt instrueret i, hvordan man bruger den af sygeplejerskerne på afdelingen. Nu er der blevet lavet en video, hvor sygeplejerske Christina Hansen gennemgår, hvordan man bruger apparatet – lige fra forberedelsen af udstyret til, hvordan man sender sine resultater ind til sygehuset.
Danske og tyske undertekster kan vælges til videoen ved at trykke på indstillinger i bunden af billedet.