Arbejdspakke 3 Changing Cancer Care mødte fra d. 26. til 27. august til workshop med danske og tyske kollager i Rødvig
Til stor glæde kunne projektdeltagerne for første gang i lang tid mødes fysisk til en workshop, selvom glæden blev mindsket, da de tyske projektpartnere på grund af deres regionale corona-regler måtte nøjes med at deltage online.
Et bredt spektrum af emner ved workshoppen strakte sig fra onkologisk sygepleje, forskelle mellem det danske og tyske sundhedsvæsen, og bl.a. arbejdsrelateret brug af de sociale medier samt uddannelse af sygeplejersker. Workshoppen var organiseret af projektet Changing Cancer Care. Om selve projektet og tilhørende arbejdspakke om forskningen indenfor sygepleje og uddannelse i onkologisk pleje informerede Keld Hundewadt (projektkoordinator Changing Cancer Care) og Christina Louise Lindhardt (lektor og arbejdspakkeleder).
På dagen stillede Jesper Frederiksen, docent og faglig leder af forskningsprioriteringen ’Det nære sundhedsvæsen’ ved professionshøjskolen ABSALON, et afgørende spørgsmål om, hvordan resultaterne fra forskningsprojektet Changing Cancer Care kunne forankres i forsknings- og uddannelsesmiljøet ved professionshøjskolen. Her pegede han på et problem, der ofte opstår med forskningsprojekter: Den holdbare implementering af projektresultaterne er en stor udfordring, og dermed er der risiko for, at projektresultaterne ikke rigtigt kommer til gavn for samfundet.
Fra tyske side deltog Prof. Katrin Balzer, sektionsleder ved Institut for Socialmedicin og Epidemiologi ved Universitet, og Lübeck Frederikke Lüth, forskningsassistent ved instituttet. Begge var tilkoblet via Teams og fortalte om roller, opgaver, udfordringer og perspektiver ved onkologisk pleje. Frederikke Lüth informerede om et nyt kursus for sygeplejersker, der blev oprettet ved instituttet. Prof. Katrin Balzer informerede om det internationale perspektiv i onkologisk pleje. Hun konkluderede, at der er en tydelig tendens på globalt plan, der viser, at sygeplejerskerne får mere ansvar og løser flere opgaver. Men hvordan denne tendens udformer sig afhænger af strukturerne, regler og love i hvert enkelt land.
Her kunne Gundula Bergstrøm, lektor ved ABSALON, fortælle om bl.a. de forskelle, der er imellem det danske og tyske sundhedsvæsen, eksempelvis på forskellene på sygeplejerskeuddannelsen i begge lande. Det afspejler samarbejdet mellem læger og sygeplejersker på danske og tyske sygehuse som også er indrettet forskelligt – noget der også kunne mærkes i projektet Changing Cancer Care.
Gensidig forståelse i tværnationale projekter kan også være en udfordring. Al skriftlig kommunikation i Interreg-projektet er på dansk og tysk, men i mundtlig kommunikation er det mest engelsk. Når der kommunikeres udover projektets rammer fx i akademiske artikler til tidsskrifter, opstår spørgsmålet, hvilket sprog er bedst egnet til at ramme målgruppen. Og dette spørgsmål dukker også op, når der kommunikeres online til fagverdenen, især når det formidles igennem de sociale medier som Facebook eller LinkedIn.
Lektor Mette West Gajhede og Lektor Jette Mebrouk gjorde opmærksom på udfordringer i forbindelse med brug af sociale medier i arbejdsrelateret sammenhæng. De henviste til dilemmaet, at det på den ene side er forventet, at man bruger medierne som Facebook og LinkedIn i professionel sammenhæng for at øge synligheden af forskningen, men at det på den anden side altid er en balancegang. For de fleste er deres profil nemlig personlig og til privat brug. Hvorefter en gammeldags avisartikel bliver bragt på banen og drøftet som et velegnet medium til formidlingen.
Ved afslutningen af workshoppen resumerede projektleder Christina Louise Lindhard:
– Vi er på det tidspunkt i projektet hvor vi er i gang med at sammenskrive og evaluere vores forskning i arbejdspakke 3. En workshop på nuværende tidspunkt giver os en mulighed for at fremlægge vores forskning for en mindre gruppe kollegaer og forskere. Den synergi der opstår ved hjælp af præsentationer og efterfølgende diskussioner tager vi med os i den afsluttende proces, hvor vores forskning skal dokumenteres, publiceres og præsenteres nationalt og internationalt.
Dr. Jette Mebrouk og Prof. Dr. Christina Louise Lindhardt.
Workshoppen var planlagt af projektteamet i Arbejdspakke 3, Changing Cancer Care Projektet