– Jeg synes, der foregår en vanvittig hurtig udvikling indenfor sundhedsteknologi lige nu, og det har vi egentlig været langsomme til at implementere.
Julie Gehl ser mange muligheder i den teknologiske udvikling, vi oplever, og hun ønsker at den kommer patienterne, borgere og sundhedsvæsen til gavn så hurtig som muligt. Det drejer sig både om forskningen for at finde innovative løsninger, og lige så meget om implementeringen. Her er det tit i forskningsverden, at der mangler midler til implementeringen af forskningsresultaterne. ”Så finder man nogle nye ting, men de bliver ikke integreret i praksis, og kommer på denne måde enten kun få eller ingen patienter til gavn”, siger Julie Gehl, og tilføjer at netop Interreg-projekterne byder på gode muligheder for at prøve nogle af de nye teknologier af i sundhedssektoren, for at opsamle erfaringer og definere optimal brug.
Julie Gehl er professor og overlæge ved Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder på Sjællands Universitetshospital. Siden 1995 har hun forsket i anvendelsen af elektriske felter for at åbne cellemembraner, sådan at man kan lægge forskellige molekyler ind i cellerne. Metoden hedder elektroporation. Ved hjælp af korte, elektriske pulse dannes der kortvarigt gennemtrængelighed af cellemembranen, der muliggør at lægge høje koncentrationer af medicin ind i kræftcellerne. Metoden anvendes f.eks. til calcium elektroporation. Metoden blev først publiceret i 2012, og det er Julie Gehl og hendes team, der har stået for denne første forskningspublikation.
Forskningen har altid været Julie Gehls store passion. Hun er drevet af nysgerrighed, og allerede som skoleelev kunne hun godt lide at arbejde med mennesker og var dybt fascineret af biologi og al naturvidenskab. Hun vil gerne finde sammenhænge og nye ideer. At blive læge og forsker var en logisk konsekvens af det. Da hun blev færdig som læge kom hun på en kræftafdeling, og dengang forskede man enten i kemoterapi eller strålebehandling. Julie Gehl tænkte lidt ud af boksen og syntes, at ”det kunne være spændende at kigge på nogle andre muligheder også”. Her startede hendes arbejde med elektroporation.
I 2017 kom hun til Sjællands Universitetshospital, og det var her, hun blev introduceret for EU-Interreg-projekter. Her var projektet Innocan indenfor Interreg 5a-program Deutschland-Danmark i gang.
– De havde opnået nogle virkelig spændende resultater, bl.a. har de påvist, at man kan nøjes med halvt så meget kemoterapi til en bestemt patientgruppe med kræft i tarmen. Det synes jeg virkelig var flot forskning, som både kom patienterne direkte til gavn, og som også kom samfundet til gavn, fordi man kan klare sig med en kortere behandling.
Straks derefter startede det næste projekt, Changing Cancer Care, og her var Julie Gehl med til at forme projektets indhold. To nye forskningsområder blev defineret som del af projektet: Det ene område er Liquid Biopsy, hvor man leder efter DNA-stykker fra kræftsvulster, der løber frit rundt i blodbanen. De er indikatorer på, hvor effektiv kræftbehandlingen er – hvis der er mindre DNA, så viser det, at behandlingen virker. Det andet forskningsområde er calcium elektroporation. Sjællands Universitetshospital arbejder her sammen med to partnere, Vejle Hospital og Klinik for Stråleterapi ved Universitet Lübeck. Sammen startede de et fælles forskningsforløb, hvor de vil behandle 30 patienter. Med det større patientmateriale kun ses hvordan det fungerer med at tage den ny behandlingsmetode med calcium elektroporation ind i en hospitalsafdeling. Der kun opsamles erfaringer om hvad man skal tænke på og være opmærksom på i denne proces.
Sammen med de videnskabelige resultater, fører samarbejdet på tværs af landegrænser også til yderligere muligheder – man bliver opmærksom på naboen på den anden side af grænsen og de muligheder, der opstår ved at analysere forskelle.
– Der er nogle spændende punkter, der handler om at vi gør tingene lidt forskelligt. Det kan vi nogle gange lære noget af. I forbindelse med Innocan-forskningsprojektet, kiggede man på overlevelse for danske tarmkræftpatienter og sammenlignede tallene med Nordtyskland: Forskellen var, at tyske patienter klarede sig bedre i de første år, men da de danske kræftpakker blev indført, så blev overlevelsen på den danske side lige god. Dette må antages at være en effekt af hvordan sundhedsvæsen er organisereret, og betydningen af ændringer i organisationen på den danske side.
Tværnationalt samarbejde kan dermed ses på mange måder. At kende hinanden og lære fra hinanden er en del. Fællesprojekter er en anden del, og naboskabshjælp er en tredje. I alle disse aspekter vil det styrke hvis den dansk-tyske grænseregion vokser tættere sammen. Det kan være på grund af store infrastrukturprojekter fx som Femernbælt forbindelsen, men det vigtigste er at være åbne over for hinanden.
