I Danmark og Tyskland er store dele af samfundet lukket ned på grund af coronavirus. I Tyskland har borgerne mærket mere til tiltagene for at begrænse smitte, end det har været tilfældet i Danmark. I nogle tyske byer har der været forbud mod at bevæge sig ud af hjemmet. Dette har ikke været tilfældet i Danmark. Siden den 29. april har der været pligt til at bære en maske i Tyskland, når man er i supermarkedet eller benytter offentlig transport, og hvis man ikke overholder det, kan man i nogle delstater risikere en bøde.
Både danskere og tyskere må indtil videre undvære at besøge hinandens lande, for grænserne er nemlig lukkede. Tyskland begynder dog at åbne for grænsen mod Danmark den 15. maj, mens der fra dansk side endnu ikke er sat en dato for åbningen.
Den 6. maj blev det i Tyskland besluttet, at delstaterne har ansvar for at arbejde på at åbne samfundet igen. Det betyder blandt andet, at det forventes, at uddannelsessteder, restaurationslivet, sport og religiøse institutioner langsomt begynder at slå dørene op igen.
15/5 2020:I og med at situationen ændrer sig dagligt, tages forbehold for rigtigheden og aktualiteten af ovenstående oplysninger.
På kræftafdelingerne er fokus på kræftbehandling
På de danske hospitaler er der travlt, og kræftbehandlingen fortsætter naturligvis. På kræftafdelingen på Sjællands Universitetshospital fortæller professor og overlæge Julie Gehl, at ganske få procent af kræftpatienterne også er smittet med coronavirus. Kræftpatienterne er en risikogruppe, og mange er svækkede på grund af behandlingen med kemoterapi. Derfor passes ekstra på patienterne ved at tilbyde telefonkonsultationer, når det er muligt, og i øvrigt mindske antallet af personlige møder, hvor det ikke er strengt nødvendigt. Julie Gehl understreger dog, at hvis en patient har behov for at blive tilset, så bliver vedkommende selvfølgelig det.
Kræftpatienterne er klar over, at de er en risikogruppe, og de opfører sig derefter, forklarer Julie Gehl. På kræftafdelingen bestræber personalet sig på at diskutere en eventuel behandling for coronavirus med patienterne, hvis det skulle blive aktuelt. På den måde kan man tage de vigtige beslutninger i ro og mag og undgå at tage dem i hast på akutafdelingen.
Det er ikke kun kræftpatienternes behandling, der er ændret som følge af coronavirus. Også hverdagen for personalet på afdelingen er ændret, for det er kritisk og højt specialiseret personale, hvis funktioner ikke umiddelbart kan erstattes af andre. Derfor har afdelingen særligt fokus på at passe så godt som muligt på, at ingen ansatte bliver smittet.
Mens lægerne forbereder sig på at håndtere coronavirus på den lange bane, så betoner Julie Gehl, at mens de på kræftafdelingen naturligvis har respekt for pandemien, så er deres fokus stadig på behandlingen af kræft.
