Michael Forster fra UKSH/Molekylærbiologi i Kiel har deltaget i udarbejdelsen af en artikel, som beskriver, hvordan Coronavirussen er muteret, og følgelig hvordan den har spredt sig i verden.
Forskerne bag artiklen har fundet frem til, at der er tre hovedmutationer af Coronavirus, A,B og C.
Den viden kan blandt andet bruges til at kortlægge, hvordan epidemien har spredt sig, og man vil kunne planlægge behandling og sandsynligvis vacciner ud fra, hvilken type af Coronavirus, der er fremtrædende i forskellige lande og verdensdele.
Som eksempel nævnes i artiklen, at det første tilfælde af Coronavirus i Brasilien var et tilfælde af C-mutationen, som kunne føres tilbage til Italien. I et andet tilfælde blev en canadier smittet med Corona efter et besøg i Wuhan og Guangdong i Kina. Den mutation, som canadieren bragte med tilbage til Canada er den samme som den, som hærger i Guangdong-provinsen i Kina, hvilket derfor peger på, at det er der, smitten er sket.
Artiklen bidrager til forskningen i den globale Coronapandemi, og den kan læses i sin fulde længde her Forster PNAS.full.
Blodtest i hjemmet
Christina Louise Lindhardt, som er projektpartner i Changing Cancer Care, har udgivet to videnskabelige artikler, som omhandler kræftpatienters blodtest i hjemmet og sygeplejerskernes opfattelse af, om patienternes test i hjemmet er brugbare. Forskningen, som artiklerne baseres på, stammer fra InnoCan, som er Changing Cancer Cares forgængerprojekt, og hvis resultater noget af den nuværende forskning tager udgangspunkt i.
Resultaterne, som Christina Louise Lindhardt præsenterer i artiklerne, viser blandt andet, at både ældre og yngre kræftpatienter kan finde ud af at bruge et apparat, her en HemoCue, til at tage en blodtest i hjemmet, og at de er glade for at få mulighed for at gøre det. Faktisk var 96 % af patienterne villige til selv at tage en blodtest.
Resultaterne i artiklerne viser også, at sygeplejerskerne på kræftafdelingerne er tilfredse med, at patienterne kan tage blodtest hjemme, og det er der flere årsager til. For det første fordi det sparer patienten for transport mellem hjem og hospital, ligesom de ofte svækkede også i den forbindelse undgår den smitterisiko, der er på et hospital. For det andet fordi det letter arbejdsbyrden for sygeplejerskerne, når de ikke skal administrere blodprøvetagning og samtidig tage sig af patienterne. Sygeplejerskerne får derfor mere tid til andre opgaver på kræftafdelingen.
Muligheden for at patienter kan tage blodtest i hjemmet betyder dog også, at nogle sygeplejersker udtrykte bekymring for, om apparaterne virker ordentligt, og om man kan stole på resultaterne. Samtidig blev der også udtrykt behov for at have fokus på kommunikation med patienterne, f.eks. i forbindelse med instruktion i brug af apparaterne.
Forskerne i Changing Cancer Cares arbejdspakke 4 forsker ligeledes i patienters blodtest i hjemmet.
Michael Forster
