”Jeg har vildt kolde hænder! Det skyldes lav blodtilførsel, og så er det altså virkelig svært at tage blodprøver fra fingrene, når der ikke løber blod til!” udbryder Pippi Bjørck. Pippi har prikket hul i alle sine 10 fingre i forsøget og har nu plaster på flertallet af dem – alt sammen for at finde den bedste måde selv at tage en blodprøve fra en finger på, så hun kan instruere patienter i, hvordan de kan gøre det. Blodprøverne indgår i Changing Cancer Cares seneste studie og Pippis bachelor-opgave i laboratorieteknologi – det handler om at finde en mulighed for at tage blodprøver derhjemme, så brystkræftpatienter kan få et mere skånsomt behandlingsforløb.
Med studiet tester Pippi og kollegerne, hvordan blodprøveapparatet HemoScreen, der er lille og transportabelt og kan sendes med patienterne hjem, fungerer sammenlignet med de store Sysmex-blodprøveapparater på Sjællands Universitetshospital. Man skelner mellem to typer blodprøver: Veneblodprøve, som tages af en laborant eller sygeplejerske fra armen. Og kapillærblodprøve, som er et mindre prik i fingeren, hvor man presser blod ud til analyse. Kapillærblodprøven kan man lave selv. Hvis studiet viser, at HemoScreens analyse af kapillærblodprøver er på et acceptabelt niveau sammenlignet med Sysmex-analyserne, så åbner det for, at brystkræftpatienter selv kan tage blodprøver og analysere dem derhjemme, hvor HemoScreen sender resultaterne til kræftafdelingen på hospitalet, som på den måde kan monitorere patienterne.
Studiet har i første omgang særligt fokus på brystkræftpatienter pga. behandlingsforløbet. Brystkræftpatienterne får seks kemokure med cirka tre ugers mellemrum. Før hver ny kemobehandling skal patienterne have taget blodprøve for at teste, om der er dannet nok hvide blodlegemer til, at patienten kan tåle behandlingen. Dannelsen af hvide blodlegemer – leukocytter – svækkes under kemobehandlingen, men de er et vigtigt led i kroppens immunforsvar mod infektioner fra bakterier og virus. Derfor er kræftpatienter særligt udsatte i ugerne efter en kemobehandling. Og det er i det forløb, at HemoScreen-studiet kan gøre en positiv forskel for patienterne, forklarer Pippi Bjørck.
”Region Sjælland er kæmpestor geografisk, og der er kun to steder – i Næstved og Roskilde – hvor man behandler kræftpatienter. Hvis man er 70 år og bor i Nakskov og skal ind til sygehuset i Næstved 100 km. væk og have taget blodprøver to eller tre gange, før værdierne viser, at man er klar til næste behandling, så tager det virkelig meget tid. Nogen har måske ikke selv bil og skal med offentlig transport, hvor de pga. kemoen er særligt udsatte for at blive smittet med andre sygdomme – eksempelvis corona. Et besøg på sygehuset kan også indebære ekstra smitterisiko. Eller patienterne, som ofte er yngre kvinder, har børn og en hverdag, der skal hænge sammen på trods af sygdom og behandling. Der kan en HemoScreen derhjemme spare meget tid og give noget mere overskud – et prik i fingeren, ind i apparatet med prøven, og så har du på seks minutter svar på, om du er klar til næste behandling.”
Mentalt kan HemoScreen også bidrage til et bedre behandlingsforløb, når patienterne undgår at sætte sig op til kemobehandlingen – bare for at få at vide, at værdierne ikke er gode nok, og at de skal komme tilbage til sygehuset om nogle dage igen.
I øjeblikket er Pippi og de øvrige medarbejdere på studiet ved at afslutte fase 1, der primært er en test af de to blodprøveapparater. I fase 2 er der fokus på at teste patienter og på, at patienterne skal teste sig selv, og på usability – hvor brugervenlig testen er. Den del er særlig vigtig for Pippi.
”Det er derfor, jeg øver mig på mine egne fingre, for jeg skal finde ud af, hvordan man bedst gøre det her, så jeg kan forklare patienterne, hvordan de skal gøre det derhjemme. Om det så kræver, at man varmer hænderne op i varmt vand, hvis de er kolde, eller ”malker” fingrene for blod, hvis der ikke løber så meget til. Vi arbejder på at lave et kursus – en form for ”kørekort” til selv at tage blodprøver og analysere dem med Hemoscreen – til de patienter, der skal have en Hemoscreen med hjem i fase 3 af studiet.”
Fase 3 bliver efter planen til efteråret. Hvis studiet går godt og HemoScreen viser sig at fungere for patienterne derhjemme, så er perspektivet på længere sigt, at det kan udbredes til flere kræftpatientgrupper, hvor det giver mening ift. et lettere behandlingsforløb.
For Pippi er perspektivet, at de tests, der er lavet i fase 1, kan hjælpe borgerne og samtidig indgår i hendes bachelor-projekt. Pippi uddanner sig i laboratorieteknologi og kom til Forskningsprojekter og klinisk optimering, der leder CCC’s studie, som praktikant og studentermedhjælp – og der stod ikke noget om blodprøver på egne fingre i jobopslaget. Men da muligheden for at blive en del af studiet opstod, sagde Pippi ja på stedet. Med en baggrund som mikrobiologisk analyselaborant og flere års ansættelse hos NovoNordisk, hvor hun bl.a har analyseret insulin, så var blodprøvestudiet lige noget for hende.
”Det har givet mig meget personligt at komme til CCC. Jeg får mere ansvar for opgaverne selv end i det private og lov til at kaste mig ud i det og prøve mig frem. Der er stor tiltro til, at det kan jeg klare. Og det er superfint at være med her på hospitalet og lave tests i praksis.”
Til efteråret begynder Pippi på en overbygning som civilingeniør i bæredygtig bioteknologi. Hun vil også fortsat følge blodprøvestudiet, for hun fortsætter som studentermedhjælper hos CCC.
FAKTA:
- Changing Cancer Cares blodprøvestudie ledes af Forskningsprojekter og klinisk optimering på Sjællands Universitetshospital.
- Forskere på SUH er i gang med at undersøge, om kræftpatienter kan tage en blodprøve i deres hjem.
- Målet er at gøre behandlingsforløbet nemmere for patienterne.
- Studiet er p.t. i slutningen af fase 1 og er efter planen færdigt ved udgangen af 2021.
