Holdet af danske og tyske kræftforskere blev hurtig enige om, at det måtte kunne gennemføres.
– Vi kører sent om aftenen til en afsidesliggende parkeringsplads tæt på grænsen, og så krydser vi grænsen til fods, når det er mørkt, siger Malene Støchkel Frank, læge og ph.d. studerende på Onkologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Næstved.
Det lyder ikke helt lovligt – og selvfølgelig blev planen ikke udført. Men Corona-lukninger har hindret arbejdet for det dansk-tyske forskningsprojekt, og det kan føre til frustrationer og skumle planer. De danske og tyske forskere venter nu til foråret, hvor medicinsk personale, der er vaccineret, forhåbentlig kan bringe de afkølede prøver fra Næstved til Kiel for at blive analyseret:
– Vi er nødt til at følge situationen dag fra dag og se, hvad der er muligt, lyder det fra Malene Støchkel Frank.
En ny metode i kræftbehandlingen
Forskningsteamet undersøger den nye og mere skånsomme monitoreringsmetode Liquid Biopsy. Metoden er især velegnet til patienter med lungekræft, fordi de kan dermed undgår den ubehagelige, smertefulde og også risikable lungebiopsi, hvor der tages en vævsprøve ud af lungevævet. Her stikker man en større kanyle igennem brystkassen ind i lungen og trækker et stykke lungevæv ud gennem kanylen. Nogle gange er det også nødvendig at åbne brystkassen ved en operation for at tage prøven. Prøven er nødvendig for at kunne analysere, om der findes muterede kræftceller i lungen.
Med den nye metode Liquid Biopsy kan en biopsi potentielt erstattes af en simpel blodprøve.
Mere skånsom for patienten
– Det interessante ved denne metode er, at vi kan se om tumoren udvikler sig, uden at vi er nødt til at stikke ind i lungen. Vi kan se DNA, og om der opstår mutationer eller der udvikler sig resistens, siger Dr. Michael Forster.
Men der er en række udfordringer med den nye metode:
– Blodet cirkulerer i kroppen, og dermed samles der DNA fra alle kræftknuder i blodplasmaet. I blodprøven har man dermed informationer fra alle eventuelle knuder i kroppen, men man ved ikke præcist fra hvilken af knuderne, som DNA’et stammer fra, forklarer Malene Støchkel Frank.
Et andet problem er, at andelen af kræft-DNA i blodplasma er mellem 65% og kun 0,1%. Derfor er det kompliceret at få nok pålidelige data. Dette er udgangspunktet for de dansk-tyske forskeres studie: Hvordan kan man få nok data og minimere fejl i data?
Ny fagartikel publiceret
De to forskere har nu sammen med en gruppe medforfattere publiceret en videnskabelig fagartikel om emnet. Artiklen sammenligner forskellige metoder indenfor Liquid Biopsy. Den beskriver at detektionsgrænsen for tumorer er ved 0,1 % DNA i blodplasma, der under er mutationer ikke påviselige. For at gøre kræftmolekylerne tilstrækkeligt målbare, er det nødvendigt at biokemisk replicere det genetiske materiale med faktor 230, altså cirka en milliard gange. Men i replikationsprocessen kan der opstå fejl, og disse afvigelser kan fejltolkes som mutationer. Men når man markerer hvert molekyle, der repliceres, med en utvetydig molekylær identifikation, kan man undgå dette problem. Men det er dyrt.
Interreg-projektet Changing Cancer Care hjælper forskningen
– Hvis metoden, hvor man minimerer fejl, skulle anvendes klinisk i stor stil, så kræves det, at den bliver meget billigere, siger Dr. Forster. Derudover skal der forskes i at gøre den nye Liquid Biopsy-metode 100 procent sikker.
– Der mangler viden om, hvorvidt Liquid Biopsy kan erstatte vævsprøven. Her er der brug for mere forskning, tilføjer Malene Støchkel Frank.
På Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Næstved, arbejder forskere med en undertype af lungekræft, den såkaldte EGFR-muterede ikke-småcellet lungecancer. Her kan man bruge Liquid Biopsy til at monitorere effekten af behandlingen. Netop her er fx studier inden for det dansk-tyske Interreg-projekt Changing Cancer Care vigtigt ”for at opnå mere viden om, hvorvidt den nye metode kan anvendes i klinisk praksis” siger Malene Støchkel Frank.
Store effekter får både patienter og samfund
Lungekræftbehandling er ofte forbundet med bivirkninger, som kan være så alvorlige, at det fører til hospitalsindlæggelse og en væsentlig påvirkning af patienternes livskvalitet.
– Det er vigtigt at monitorere behandlingen tæt, så man tidligt i et behandlingsforløb kan se, om en behandling virker eller ej – og i givet fald stoppe en uvirksom behandling. Studier har vist, at monitorering med Liquid Biopsy i mange tilfælde er bedre end den traditionelle monitorering – her kan man meget tidligere se, om behandlingen er effektiv, siger Malene Støchkel Frank.
Udover positive effekter for patienten kan den nye metode også have store effekter på sundhedsområdet generelt. Her kan der spares ressourcer i betydeligt omfang. Når man kan stoppe en uvirksom behandling tidligere, fordi Liquid Biopsy giver mulighed for at finde ud om behandlingen virker eller ej, så skåner det ikke kun patienten, det sparer også på udgifterne.
– Min anden danske kollega i projektet, professor Julie Gehl, ser store fordele med den nye metode i muligheden i at starte tidligere på en ny alternativ behandling i stedet for den uvirksomme behandling. Viser den en god effekt, så skåner det patienten og parallelt kan eksempelvis intervaller for infusionen med antistoffer reduceres. For patienten betyder det, at de sparer en hel behandlingsdag og de belastninger, som er forbundet med det, forklarer Dr. Michael Forster.
Samtidig reduceres behandlingsudgifterne, fx koster immunterapi med antistoffer omkring 10.000 € (75.000 kr.) og kemoterapi koster 5.000 € (37.000 kr.) per måned.
Samarbejde på tværs af grænsen
Det er stadigvæk et stykke vej før den nye Liquid Biopsy-metode kan anvendes klinisk i stor stil – både til gavn for patienten og med samfundsøkonomiske fordele. Derfor er forskningsprojekter som dette studie i Changing Cancer Care vigtigt. Der er brug for mere viden, mere vished om at metoden er 100% sikker, og en endelig afklaring på, hvordan den rent praktisk skal anvendes i klinikken.
Forskerne håber nu, at Corona-restriktionerne snart lettes, så de kan pakke deres blodprøver i tøris og køre dem fra Næstved over grænsen til analysen i Kiel, og dermed fortsætte deres arbejde med Liquid Biopsy-forskningen.

Malene Støchkel Frank og Dr. Michael Forster