Mandag den 11. november præsenterede Malene Frank, klinisk forskningsassistent og læge ved Onkologisk afdeling på SUH, sin forskningsprotokol om overvågning af lungekræftpatienter. Anledningen var det andet møde i ctDNA-netværket under DCCC – Danish Comprehensive Cancer Center – som blev holdt over to dage i Odense. Netværket er et tværfagligt, nationalt samarbejde med henblik på udnyttelse af ctDNA-baserede biomarkører i kræftbehandling. Malene Frank holdt oplæg under overskriften ”Måling af behandlingsrespons ved avanceret NSCLC”.