Prof. Dr. med. Dirk Rades er direktør for Klinik for Stråleterapi ved Campus Lübeck af Universitetsklinik Slesvig-Holsten. Siden 1997 har han arbejdet med fagområdet stråleterapi, været medlem i forskellige nationale og internationale fagselskaber, medvirker i diverse udvalg og bestyrelser, er medlem i editorial boards af forskellige tidsskrifter og fagblade, og han har selv publiceret mange videnskabelige artikler. I næsten et årti har Prof. Rades været engageret i tværnationale tysk-danske Interreg-projekter.
På trods af sine imponerende arbejdsresultater, sin professionelle position og akademiske status – betyder titlerne ikke så meget for ham. I sammenarbejdet med Interreg-projektpartnere i Danmark er han ”bare” Dirk Rades. Måske er det, fordi danskere går ikke så meget op i akademiske titler.
Dirk Rades har kendt til Danmark i mange år.
– Det går sikkert 40 år tilbage. Jeg var der som student, sammen med andre studenter. Og mine forældre rejste på ferieophold i Danmark to gang om året. Nogle gange var jeg med. Senere var jeg også der med min kone.
Tysk-dansk samarbejde
De seneste år var dog mest kendetegnet af fagligt samarbejde med Danmark, selvom Interreg-projekter i begyndelsen næsten var ukendt territorium for ham.
– Hvis jeg skal være ærlig, så fulgte jeg i begyndelsen bare med strømmen. Det var sådan, at Niels Henrik Holländer fra Næstved sygehuset kontaktede Klinik for Stråleterapi i Lübeck og bragte dette Interreg-projekter i spil, fordi han havde brug for en tysk samarbejdspartner. Før det kendte vi faktisk ikke noget til den type projekter.
Fra denne første kontakt udviklede efterfølgende Interreg-projekterne Kræftforsking FehmarnBelt (2011-13), Innocan (2015-18), Changing Cancer Care (2019-21) og NorDigHealth (2019-21).
– Projekterne kræver mere af min arbejdstid, end jeg oprindeligt forventede. Det er også fordi, vi har så mange projekter og studier indenfor projekterne. Det kræver virkelig meget tid. Men, det er også mega sjovt, og set fra mit synspunkt er det meget fornuftige studier, og faktisk forløber det ret godt også nu i Corona-tiden. I samarbejdet med vores danske partnere har vi forstået hinanden bedre og bedre, og med tiden har der udviklet sig en særdeles god og konstruktiv arbejdsrelation.
To projekter – mange studier
I rammerne af projektet Changing Cancer Care er der tre studier, og et af dem er styret af Klinik for Stråleterapi. Dette studie med navnet Ramses-01 undersøger en forbedret stråleterapi til behandlingen af metastaser ved rygsøjlen, der skaber sammenpresninger af rygmarven. De andre to studier i projektet undersøger en ny metode til hudkræftbehandling (Kalcium Elektroporation) og en forbedrede diagnostik for lungekræftpatientger igennem i DNA-undersøgelser (Liquid-Biopsy).
Indenfor Interreg-projekt NorDigHealth er Klinik for Stråleterapi ansvarlig for en hel række studier.
– Vi arbejder med hele fire studier, og det er ret meget, siger Dirk Rades.
Et studie undersøger, hvordan epilepsianfalde kan dokumenteres bedre. Der tre andre studier beskæftiger sig med behandlingen af kræftpatienter og hvordan bivirkninger af behandlingerne vil kunne begrænses. En studie analyserer søvnbesvær ved patienter der får strålebehandling, og om smartphones i soveværelse har en indflydelse herpå. Andet studie fokuserer på tidlig opdagelse af pneumonitis, som kan være en bivirkning af lunge-strålebehandling. Sidste studie undersøger, hvordan an app kan hjælpe med at reducere bivirkninger ved strålebehandling i hoved-hals-området.
Generelt set fokuserer projektet NorDigHealth på mulighederne, der følger brug af nye og mobile teknologier i klinisk og ambulant behandling. Men på trods af det store fremskridt med nye og digitale teknologier mener Dirk Rades, at denne teknologier kan understøtte men ikke erstatte medicinsk fagpersonale.
Mennesket i midtpunkt. Nye teknologier og sundhedsvæsen
– Teknologi med sin præcision kan sikkert hjælpe med at kompensere for menneskelige fejl, og dermed kan den være en god og nyttig supplering – men den kan selvfølgelig aldrig erstatte mennesker. Det er jo empati med patienterne og personaliseret og individuelt behandling som er mest vigtigt. Her kan teknologi kun supplere og understøtte.
Det siger Dirk Rades især med hensyn til sit arbejdsområde i Klinik for Stråleterapi, hvor det på den ene side drejer sig om at helbrede patienterne der har en gode chance for at overleve. Og på den anden side omfatter arbejdet også palliative behandlinger fx for patienter der lider af fremskredne kræftsygdomme. Og de sidstnævnte udgør ca. en tredje del af klinikkens patienterne. Her er det ikke mere helbredelsen der er i fokus: Man er nødt til at acceptere ”at målet ikke er at forlængere levetiden på enhver pris, men at kunne give noget andet til de mennesker. Det er empati, tilvendelse, understøttelse, symptomlindring”, siger Dirk Rades. Det er vigtigt at understøtte de mennesker i denne svære og livstruende situation med diagnosen kræft så vidt som det er overhoved er muligt.
– Et særtegn af vores klinik er en høj gråd af personalisering og individualisering af behandlingen. Altså at vi virkelig tilpasser den til hver enkel person.
Det drejer sig om at forbedre livskvalitet og om at imødekomme den enkelte patients og deres pårørendes behov. Denne opgave er motivationen for Dirk Rades, og den er ikke nem. Selvom han i mange år har arbejdet som læge, er den ”delvis meget nedtrykkende – stadigvæk. Men det er opgaven jeg ser, og det er motivationen, der giver meningen for mit liv: at jeg forsøger at hjælpe denne mennesker så meget jeg nu kan.”
One size doesn’t fit all
Dirk Rades ser forbindelsen mellem High Tech og menneskelig fagpersonale som en vigtig søjle i klinisk og ambulant behandling. Den menneskelige omsorg får en voksende betydning i en verden, der er mere og mere præget af teknologi – og det gælder især i situationer med lidelser og sygdom. Med moderne teknologi kan behandlingen forbedres og bivirkninger reduceres. Men det er vigtig at altid tilpasse den til patientens individuelt situation.
– Tidligere var det lidt sådan i palliativ stråleterapi: One size fits all. Alle patienterne blev behandlet mere eller mindre ens. Men at se mennesker virkeligt individuelt, at tilpasse terapien helt til deres individuelle behov – denne form af personaliserede behandling fik meget fremdrift indenfor de seneste årene. Jeg er involveret i denne udviklingsproces især inden for stråleterapiområdet. At kunne hjælpe mennesker igennem individuelle behandlingskoncepter, det er det, der stadigvæk bevæger mig, og er min drivekraft.
