Projektpartner
Institut for Klinisk Molekylærbiologi, Universitetsklinik Slesvig-Holsten
Institut for Klinisk Molekylærbiologi er et universitetsforskningscentrum i Kiel, som er tilknyttet Universitetsklinik Slesvig-Holsten. Det består af flere forskergrupper og ca. 140 medarbejdere. Forskergrupperne beskæftiger sig med genomiske metoder, bioinformatik, associationsstudier (sammenhæng mellem molekylarbiologi og sygdom), immunbiologi, cellebiologi, mikrobiom, forskning i inflammatoriske sygdomme og cancerforskning. Inden for cancerforskning har institut for Klinisk Molekylærbiologi indtil nu undersøgt leukæmi, brystkræft, æggestokkræft og tarmkræft ved hjælp af genomiske metoder.