Der er store forskelle på, hvordan sygeplejersker uddannes samt opfatter deres roller og opgaver i Danmark og Tyskland. Det viser sig i forbindelse med forberedelsen af et nyt dansk-tysk kursus, der skal forbedre plejen af kræftpatienter. Kurset er del af det tværnationale Interreg-projekt Changing Cancer Care.
”Sygeplejersker og plejepersonale får en større rolle i samfundet under COVID-19 pandemien, og kommer mere i offentlig fokus. I Tyskland taler vi om en ”Pflexit”. Det betyder, at færre og færre vil uddannes som sygeplejersker eller plejepersonale, og at mange trækker sig fra dette erhverv. De føler ikke, at de får nok anerkendelse. Måske er det anderledes i Danmark, fordi man værdsætter sygeplejersker højere?”
Spørgsmålet kommer fra Prof. Dr. Katrin Balzer, leder af sektionen for forskning og uddannelse ved Institut for Socialmedicin og Epidemiologi i Universitet Lübeck.
Sektionen og Katrin Balzer samarbejder med professionshøjskolen ABSALON i regionen Sjælland og andre partnere i et tværnationalt projekt om sygeplejerskerevidereuddannelsen indenfor patientcentreret pleje af kræftpatienter.
COVID-19 epidemien presser sygeplejerskerne
Mange sygeplejersker beskriver deres arbejde som et anstrengende og udmarvende arbejde. Det kan de især mærke under COVID-19 epidemien.
Det Internationale Forbund for Sygeplejersker (ICN – International Council of Nurses) advarede midt i marts i år mod, at plejepersonalet på internationalt plan ville forlade deres erhverv. De beskrev en høj arbejdsbelastning, for få ressourcer og stress som hverdag for plejepersonalet.
”Mange sygeplejersker kan ikke mere. Tusinder smed håndklædet i ringen og skiftede job. Pflexit er blevet til et problem for tyske hospitaler”, skrev det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.
Allerede før COVID-19 epidemien ramte, manglede der på verdensplan seks millioner sygeplejersker, og før år 2030 vil yderligere 4 millioner mangle på grund af for høj alder. ICN opfordrer derfor blandt andet til bedre arbejdsvilkår, fleksible arbejdstider og højere løn.
Store forskelle på sygeplejersker i Danmark og Tyskland
Sygeplejerskernes opfattelse af deres egen rolle, funktion og opgaver I Danmark og Tyskland er meget forskellig.
– Det er da interessant, og man skulle undersøge nærmere, om det betyder noget for kvaliteten af pleje, lyder det fra Prof. Dr. Katrin Balzer fra Universitet Lübeck.
Også de danske partnere kunne se tydelige forskelle, fortæller Christina Louise Lindhardt, Ph.d., som er lektor ved professions-højskolen ABSALON, og leder arbejdspakken i projektet Changing Cancer Care:
– Vi har erfaret, at selvom Tyskland og Danmark ligger tæt på hinanden, så er der stor forskel på sygeplejerskernes arbejde og kompetencer. Opbygningen af sygeplejerskeuddannelsen er forskellig i Tyskland og i Danmark. Generelt er de nordiske lande, England, Irland og Danmark ens i opbygningen af deres uddannelse. Sygeplejerskerne i de nævnte lande har flere kompetencer, flere lægefaglige opgaver og klinisk lederskab. Forskellen mellem læger og sygeplejersker er anderledes anlagt i Tyskland, og der er et anderledes hierarki.
I Danmark er sygeplejerskeuddannelsen en bacheloruddannelse. I Tyskland er der forskellige uddannelsesniveauer. Først i 2020 blev en sygeplejerske uddannelse på akademisk niveau indført i Tyskland. Men der er kun 600 uddannelsespladser for sygeplejersker på bachelor-niveau i modsætning til 7.000 almindelige erhvervsuddannelsespladser, og p.t. har kun under 5% af tyske sygeplejersker en akademisk uddannelse.
Og de forskellige former for uddannelsen påvirker, hvordan sygeplejerskerne i de to lande ser deres roller og pligter.
– Det er mit indtryk, at videreuddannelser har en stor betydning for sygeplejersker i Danmark – også med hensyn til deres videre karriere, fremtidige ansvarsområder og eventuel lønstigning, siger Katrin Balzer.
I Danmark er sygeplejerskerne mere bevidste om mulighederne for at videreudvikle kompetencer og karriere indenfor deres fag, og videreuddannelse spiller også en rolle i eventuelle lønstigninger. Men i Tyskland er det anderledes. Selvom der selvfølgelig også findes faglig videreuddannelsestilbud, så betyder de alligevel ikke så meget for deres arbejdsopgaver eller ansvarsområder – og der følger heller ikke en lønstigning med. Det fortæller Frederike Lüth, som er forskningsassistent ved Institut for Socialmedicin og Epidemiologi.
– Sygeplejersker har ikke meget ”stemme” i det nuværende sundhedssystem, og dermed føler de sig nogle gange ikke hørt, siger hun.
En anden udfordring er, at kommunikationen imellem de forskellige professioner ofte ikke forgår på lige fod. Der er derfor behov for, at læger og sygeplejersker ikke opfattes som en del af en hierarkisk struktur, men mere som en tværfagligt team. Det vil være gavnligt for patientcentreret behandling og pleje.
Nyt fælles kursus skal hjælpe patienter og sygeplejersker
Interreg-projekt Changing Cancer Care arbejder på at forbedre patientcentrerets behandling og pleje af patienter med kræftsygdomme. Det sker igennem tværnational videnskabeligt og klinisk samarbejde imellem danske og tyske partnere.
Sygeplejerskernes kompetencer er vigtig for behandlingen, og derfor er der blevet søsat et videreuddannelsesprojekt til sygeplejerskerne om nye behandlingsformer og patientcentreret onkologisk pleje. Det er to kurser i Danmark og Tyskland, der bygger på et fælles curriculum, hvor sygeplejerskerne bliver introduceret til de nye behandlingsformer.
I efteråret 2020 blev det første kursus gennemført ved professionshøjskolen ABSALON i Roskilde. Til oktober er der planlagt et kursus med titlen ”Nye perspektiver for onkologisk pleje” hos Institut for Socialmedicin og Epidemiologi i Lübeck.
De foreløbige erfaringer fra de danske og tyske sygeplejersker giver anledning til at se nærmere på de store forskelle i arbejdsforhold og arbejdsopgaver på hver side af grænsen.
– Vi finder det meget interessante at vi indenfor projekternes rammer også belyser kulturelle forskelle imellem vores to lande”, siger Christina Lindhardt.
